HTX'er gør motion til leg
|

|
|
Maibritt
Brix Kronborg og Sabrina Juul Koldbys projekt var blandt de 10
ideer der blev udtaget til finalen i konkurrencen: Hvordan
gør vi motion til en leg?
"Kender I det, når man går på fortovet og keder sig, der er
ikke noget spændende, og det er det samme man ser hver dag? Men nu
er det slut!" Sådan indleder de to htx'ere beskrivelsen af deres
projekt. Det går ud på, at der i et fortov er lagt lysende dyrespor
ned samt højtalere med lyde fra de tilhørende dyrearter. Lyd og
lysende spor styrer spillet som går ud på at træde nøjagtigt i det
valgte dyrs spor, i samme mønster som dyret selv bevæger sig i
naturen.
|
Konlurrencens hjemmeside
| Indtryk fra htx'ernes julefrokost og diskotek. |
| |
Last Christmas, fjollede udklædninger og smæk til bolden. Sådan
er den traditionelle og populære juleafslutning på htx.
Der var intens spænding i de sidste minuter af årets
oliespil.
|
| |
Kim, Nicolai og Rasmus var på til sidste sekund i PetroChallenge. Der bliver spillet realtime om
pæne gevinster. Læs mere
|
HTX vandt national konkurrence i oliesøgning

Foto: Kim Jordemann Hansen, Nicolai Liborius Birkholm og Rasmus
Ellegaard Jørgensen fra Svendborg Tekniske Gymnasium triumferede i
den danske del af Petro Challenge.
Tre elever fra Svendborg Tekniske Gymnasium vandt over
elever fra 30 gymnasier i Danmark. Nu går de videre til den
internationale oliespilkonkurrence, der finder sted i London i
slutningen af januar. Her skal eleverne fra Svendborg dyste mod
gymnasieelever fra andre europæiske lande.
Teamet "Oildivers" med Kim Jordemann Hansen, Nicolai Liborius
Birkholm og Rasmus Ellegaard Jørgensen fra Svendborg Tekniske
Gymnasium triumferede i den danske del af Petro Challenge 2011. De
skal derfor repræsentere Danmark til Den Internationale Petro
Challenge Finale i London i januar 2012. Udover førstepladsen gik
også tredjepladsen til HTX Svendborg.
Petro Challenge er en online konkurrence, hvor gymnasieelever
verden over indtager rollerne som olieefterforskere. Mere end 1200
gymnasieelever fra 30 gymnasier i Danmark stillede op med i alt 330
hold. Eleverne kæmpede om 1. pladsen, som giver adgang til præmier
og den internationale konkurrence.
Konkurrencen udspillede sig over to dage, hvor det gjaldt om at
finde nye olie- og gasområder i en virtuel verden. Eleverne skulle
lægge en klar strategi fra starten, og det var vigtigt, at de kunne
holde overblikket. Spillet handler ikke kun om olieefterforskning,
men i høj grad også om at kunne styre økonomien, danne
partnerskaber, lave risikospredning, være opmærksom på miljørisici
og at vise ansvarlighed ved at betale for engagement i sociale,
faglige og forskningsmæssige projekter. Og for de enkelte hold er
det vigtigt at have et godt samarbejde.
Alle 1.g'ere fra Svendborg HTX deltager i prisuddelingen på
Danmarks Tekniske Universitet den 2. december.
Fakta: Petro Challenge er sponsoreret af Mærsk Olie og Gas, Dong
Energy, og Danmarks Tekniske Universitet for at "sprede interesse
for naturvidenskab i Danmark".
 |
 |
HTX in the States
Tag chancen nu og oplev USA som udvekslingselev, det er
Christian og Renés varme anbefaling i denne beretning fra deres tur
til til Minnesota.
Af: Christian Sven Meyer & René Brink Mouritzen, elever på
Svendborg Tekniske Gymnasium.
|
|
En flok forventningsfulde 2. årgangs HTX-studerende tog d. 14
August af sted mod NY i USA. De er en del af et udvekslingsforløb
med Itasca Community College i Minnesota.
Turen begyndte med et ugelangt ophold i New York City på
Manhattan. (...)
Det var meget overvældende at se de høje bygninger og de
overbefolkede gader som man ser i film og tv, så det var derfor
befriende at fortsætte turen til den stille by Grand Rapids i
Nord-Minnesota. Dette blev gjort ved en flyvetur på 4 timer,
efterfulgt af en bustur på 4 timer. Vi var derfor godt trætte da vi
nåede frem til vores destination. Vi blev med det samme delt ud til
de forskellige værtsfamilier, som alle tog meget pænt imod os.
(...)
Et par uger inde i forløbet var der planlagt en tur til South
Dakota. Der så vi bl.a. Badlands, Ellsworth Air Force Base og Mount
Rushmore. Frederik, vores danske lærer, havde arrangeret mange
udflugter.
|
De næste par uger gik med almindelig skolegang på ICC, hvor vi
fik et indblik i hvordan det er at gå på College for en almindelig
amerikaner.(...)
Cirka halvvejs inde i forløbet var planlagt en tur til
Minneapolis, hvor vi skulle opleve et kæmpe indkøbscenter, samt en
rigtig amerikansk football kamp med Golden Gophers. Selvom man
aldrig har interesseret sig for football eller andre sportsgrene,
bliver enhver opslugt i "varmen". Når 50,000 tilskuere holder med
et bestemt hold og der bliver løbet en touchdown. Dette sus glemmer
man aldrig! Mall of America er et kapitel for sig. Hvis man ejer en
pung med et dankort skal man være opmærksom, dog ikke på
tyveknægte, men over 520 butikker står og venter på én.
Hvis man altid har ønsket sig at tage til USA, så er det nu man
skal tag imod tilbudet! Man får ikke en bedre mulighed for at komme
ind på den amerikanske kultur, og møde mennesker som man ikke
kommer til at møde som almindelig turist.
Læs den uforkortede
beretning
|
|
|
 |
Brugeren er en del af innovationen
- Med HTX helt tæt på fremtidens teknologi.
 |
_200x112.jpg) |
 |
|
2. htx fra Svendborg har været 2 dage i Sønderborg for at lære
om og deltage i innovation fra første parket.
Eleverne kunne deltage i tre forløb, alle arrangeret af SDU på
Alison. Der var
Nanoteknologi, Design & Innovation og
Mechatronics om fremtidens
robotteknologi.
Eleverne på design og innovation deltog i et forløb
hvor de lærte om at inddrage brugerne i designprocessen via video.
Programmet var tilrettelagt så det blev et lærerigt møde mellem
htx'ere og forskere, hvor eleverne fik lov at deltage helt tæt på
både i idéudvikling og fremstilling.
Projektet omhandlede en griberobot, som i en nær
fremtid skal hjælpe svært gigtramte med daglige gøremål som at åbne
emballager. Htx'erne kom ind i forløbet på et tidspunkt, hvor en
prototype var fremstillet. De deltog så i et spil hvor hvert hold
analyserede, idegenererede, byggede mock-ups og til sidst
præsenterede deres forbedringsforslag.
Det gjorde ikke interessen mindre at en af
underviserne selv var tidligere elev fra Teknisk
Gymnasium.
|
 |
 |
 |
| kok 05.09.2011 |
Margrete Vestager vs.Troels Mylenberg på Teknisk Gymnasium i
Svendborg
| Onsdag-samlingen på
Teknisk Gymnasium er altid aktuel, men i morgen d. 31./8. kl. 12:30
bliver den ganske særlig aktuel for da kommer Margrethe Vestager og
Fyns Amtsavis chefredaktør Troels Mylenberg i aulaen på HTX. De
giver ca. 1 times oplæg og debat for htx'erne og andre
interesserede, inden Vestager skal videre ud i Svendborg. |
|
 |
 |
|
Læs mere
på Fyens.dk
Vestager blev udfordret, da hun var i valgkamp på HTX:
http://www.fyens.dk/article/1917780:Svendborg--Vestager-i-valgkamp-paa-HTX
|
| kok 29.08.2011 |
HTX'ernes introtur
|
Det var glade friske htx'ere der var
med på årets introtur til Langeland. Der var god stemning lige fra
vi satte os op i bussen. Eleverne blev sat på blandede hold, så de
lærte hinanden at kende på kryds af klasserne. Og der var i gang
snakken både i køkkenet, på orienteringsløbet, i bivuakken og endda
i vandet midt om natten. De lærere der var med, er enige om at den
positive ånd vil forsætte de næste tre år.
Klik på YouTube-linket nederst til
højre, hvis du vil se flere billeder fra hytteturen.
|

|
 |
You need Flash version 8 and JS enabled to view the video |
| kok 27.08.2011 |
Velkommen til 116 nye htx'ere
Morfar satte huen på
Daniel Hornbæk Andersen, billedet, kunne som den 1. i år kalde
sig for HTX student fra Svendborg Erhvervsskole. Morfar Egon Hansen
på 82, den ældre herre på billedet, satte huen på.
"Puha det er lige at ånde
lettet op, og få huen sat til rette", pustede Daniel, da døren til
eksamenslokalet smækkede bag ham, og en ny gik til det grønne bord.
Daniel Hornbæk Andersen afsluttede med metode-faget SO2
(studieområde del 2).
Daniel Hornbæk Andersen er
allerede på vej ud i verden. Han har fået en uddannelsesaftale med
A.P. Møller Maersk, hvor han skal videreuddannes sig til
dualofficer. "Mærsk krævede, at jeg havde styr på matematikken og
teknikken.
Det var derfor jeg tog en
HTX", forklarer Daniel.
Forude venter først
studenterfester, øl, sommerferie. Inden Daniel starter hos Maersk
er der nemlig tid til at slappe af og fordøje de seneste ugers
hektiske eksamensridt.
Men først skal vennerne
bakkes op, inden dé skal ind til eksamen.
Daniel fortæller her om HTX på Svendborg Erhvervsskole:
You need Flash version 8 and JS enabled to view the video
| Kommunikationsansvarlig Liv Heide-Ottosen
23.6.2011 |
|
Sidste skoledag

|
HTX'erne har tradition for at mødes om aftenen inden
offentliggørelsen af eksamensudtrækningen. Aftenen starter med
grill og fællesspisning, derefter er der hygge arrangeret af
eleverne ind til midnat. Præcis 0.01 dukker uddannelseschefen,
Ulla, op med sit udtrækningsshow, og så bliver der grædt og leet,
alt efter hvad man havde håbet på.
Derefter fortsætter nogle festen i byen, mens andre tager hjem for
at få lidt søvn inden næste morgen |
|
|
Underholning
Dagen efter er der fællessamling om formiddagen, hvor 3.
htx'erne står for underholdningen.
Der bliver først spillet sketch, hvor lærerne må holde for til
stor morskab for første og anden årgang - og kollegaerne. Herefter
er der prisoverrækkelse til både lærere og elever, hvor fantasien
næsten igen ende vil tage. Der er de sædvanlige "årets par" osv.
men også, årets askepot, årets tårn, årets wtf, årets partymaker og
mange mange flere.
Herefter kommer højdepunktet for mange - vandkamp. Da vi på HTX,
ikke bryder os om vand indenfor, gælder det om for 3. årg. at få
lokket 1. og 2. årg. plus lærere med udenfor, så derfor er
fantasien stor og alle kneb gælder. Fx lykkedes det for holdet
sidste år, at lave en perfekt imitation af brandalarmen.
kok 19.05.2011
|
You need Flash version 8 and JS enabled to view the video
Indtryk fra sidste skoledag |
|
|
Forventningerne indfries
Eleverne i 1. mat-fys på Svendborg Tekniske Gymnasium deltager i
øjeblikket i et anderledes brobygningsprojekt med Ndr. skole.
HTX'erne får træning i at planlægge og afprøve forsøg, og
brobygningseleverne udfører forsøgene med HTX'erne som vejledere.
Sammen laver de fortolkning af laboratorieforsøgene: Det er første
gang man laver den form for brobygning på HTX.
Foto:HTXelev Jacob Robsahm Hansen, th, forklarer
brobygningseleverne om forsøget.
To klasser fra 8. klassetrin på Ndr. skole prøver i disse dage
kræfter med HTX uddannelsen på Svendborg Erhvervsskole. Egentlig
skulle eleverne på Ndr. skole have "om skoven" som emne. I stedet
blev der indgået et samarbejde mellem Ndr. skole og HTX, for at
Ndr. skole eleverne kunne arbejde med skoven gennem eksperimenter,
således eleverne lærer at bruge laboratorieudstyret på HTX netop
med fokus på skoven som tema.
"Det er meget sjovere, det her", forklarer Gian B Javidan, der
går i 8. klasse på Ndr. skole.
Brobygning kaldes fænomenet, som skal sørge for, at de unges
forventninger bliver afstemt med virkeligheden, så de ikke får et
chok, den dag de tager beslutningen om en ungdomsuddannelse. Det er
første gang, man laver brobygning på den måde.
Besøget har været et succes for Gian B Javidan, for han er nu
sikker på, at han vil læse på HTX. Philip Pham, Siver Alkhahyt og
Tobias R. Madsen fra 8.a og 8.b på Ndr. Skole er også glædeligt
overraskede. Det var ikke alle elever, som gik hjem med samme
oplevelse, men de var alle blevet klogere på HTX.
De erfarne og uerfarne på jagt i skoven
Kemilokalerne på HTX summer derfor torsdag af aktivitet, hvor 1.
HTX'erne mat-fys - de erfarne - sammen med Ndr. Skole eleverne
laver undersøgelser, efter at de har været på jagt i skovbunde
rundt omkring.
Et af dagens forsøg har nemlig taget afsæt i at indsamle 5 gram
skovbund, hvorpå eleverne skulle finde jordens fosfatindhold.
De tre erfarne elever Jacob Robsahm Hansen, Niclas Kyed og
Kasper Holme fra 1. HTX mat- fys. spørger 8. klasses eleverne om
"Hvorfor skal man kende fosfatværdien?" Svaret hjælpes godt på vej:
"Planterne udnytter fosfat som næring, derfor er jordbundens
indhold interessant at kende", forklarer Jacob Robsahm Hansen Mat -
fys. (billedet). Den er brobyggerne helt med på.
8. a. og 8. b er meget interesseret i laboratorier. Det næste
stadie i fosfatforsøget er, at indholdet blandes med et
farvereagens, hvorefter farveintensiteten måles som udtryk for
indholdet af fosfat i jordprøven. Det færdige produkt kan ses på
elevernes fælles hjemmeside www.webfronter.com/se/NordreSkole.
Liv Heide-Ottosen 16.5. 2011
|
VidenskabsSjov på HTX
1. g'erne fra htx lavede forsøg for åbne døre foran mere end
130 folkeskoleelever.
Det var spændte og tændte 1.g'er fra htx, som stod midt i
trængslen af 9.- 10. klasses elever. Eleverne var inviteret til en
eftermiddag, hvor de kunne opleve teknologi og naturvidenskab på
nærmeste hold. Og da de første nerver havde lagt sig,
eksperimenterede og forklarede htx'erne med stor iver om alt fra
kagebagning over blodtyper til radioaktivitet. Der blev skudt med
trykluftkanon og sendt varmluftballon op samt eksperimenteret med
hjemmesidedesign og meget mere. Men essensen af eftermiddagens
aktiviteter var ikke så meget showsiden, som det at htx'erne lærte
at stå foran et stort publikum og forklare komplicerede
videnskabelige processer.
|
 |
|
Det er en egenskab som det bliver
mere og mere nødvendig at mestre for studerende og forskere i den
naturvidenskabelige verden. Samtidig har dagen forhåbentlig vist 9.
- 10. klasserne at det de lærer i matematik og natur-/teknikfagene
virkelig bliver anvendt i gymnasiet. Så forhåbentlig får de blod på
tanden til at give den gas med de teknisk-naturvidenskabelige
fag.
kok 17.03.2011
|
ICE Enterprise videre til Danmarksmesterskab

Foto: ICE Enterprise ved overrækkelse af
præmie
Endnu engang hittede ICE Enterprise med produktet, der skal
glæde os alle sammen til sommer, nemlig en isholder, der forhindrer
isen i at dryppe. Virksomheden fra Teknisk Gymnasium i Svendborg
kvalificerede sig til Danmarksmesterskabet med en flot 2. plads ved
Fynsmesterskabet i Entreprenørskab, arrangeret af Young Enterprise,
Fyn.
De unge entreprenørers præsentation af deres forretningsstrategi
blev skarpt fulgt af det kritiske dommerkorps under et
standinterview, en scenepræsentation og det 30 min. lange
dommerinterview. Blandt de tolv finalister udvalgte dommerne ICE
Enterprise som én af de to virksomheder, der skal repræsentere Fyn
ved Danmarksmesterskabet den 14.-15. april.
Har arbejdet hårdt
Virksomheden har arbejdet hårdt på deres forretningsidé
siden det tidlige efterår. I november blev den samlet vinder af
Teknisk Messe og på den nationale salgsmesse i Rosengårdcentret i
februar blev den bedste fynske virksomhed og vandt en tur til
International Trade Fair i Bratislava.
Ud over deltagelse i messer og konkurrencer, er virksomheden
også travlt beskæftiget med at produktionsmodne deres produkt - en
isholder, der forhindrer isen i at dryppe - og forhandle med
potentielle kunder og finde investorer. Den næste måneds tid vil
virksomhedens fokus være rettet mod International Trade Fair i
Bratislava, der finder sted den 28.-30. marts og
Danmarksmesterskabet hos Dansk Industri i København den 14.-15.
april.
Liv Heide-Ottosen 16.3 2011
|
Svendborg HTX vandt igen

Der var stor jubel, da HTX-drengene fra Svendborg i onsdags
vandt Regionsmesterskabet i håndbold for HTX'ere i Fredericia. I
finalen blev hjemmeholdet besejret.
Pigerne slog ligeledes hjemmeholdet i kampen om 3. pladsen, hvor
i alt syv tekniske gymnasier deltog i stævnet.
04.02.2011
 |
Topplacering i Young Enterprise til HTX
5 elever fra Svendborg Tekniske Gymnasium tog førstepræmien hjem
som "Samlet vinder af Teknisk Messe 2010".
De 5 elever, Rasmus Korsgaard Sell, Jeppe Damsgaard, Mathias
Barkholt Jens, Lasse Møller og Christian Asker Nielsen, har sammen
skabt firmaet ICE Enterprise.
Ud over æren vinder de konsulentbistand til en værdi af 10.000
kr. til at udvikle deres firma eller produkt endnu mere.
Mere om Young Enterprise
kok 18.11.2010
|
Oliesheiker på spil
Der er dyb koncentration, men også glimt i øjet, når eleverne på
Teknisk Gymnasium køber og sælger oliefelter for millioner.
Oilsim er et meget realistisk onlinespil, hvor over 300 danske
gymnasier kæmper om at skabe det højeste provenu.
Spillet er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Svendborg
HTX traditionelt ligger i toppen. Derfor var der også andre
gymnasiehold, der havde det som mål at slå Svendborg i år. En
udfordring som gør spillet endnu mere engagerende og realistisk
kok 01.11.2010
|
 |
|
Sebastian klædt på til
lejligheden |
Svendborgs htx-piger vandt
HTX-cup
|
Svendborgs htx-piger røg fredag den 8.helt til top i
HTX cup.
Den årlige fodboldturnering for de tekniske
gymnasier.
HTX cup har ellers traditionelt været domineret af
hold fra Odense Tekniske Gymnasium.
kok 26.10.2010
|

|
|
Aia-Ida Rønnau, Brit Sehested Nissen, Stine Sofie
Thun, Christina Groth B. Christensen, Karen R-Knudsen, Sanne Læssøe
D. Christopersen.
Anna, Rose Compton, Sophie Dalsgaard Therkelsen,
Julie Toftgaard Rosen, Randi Bebe.
|
Eleverne kan igen vælge musik som en del af deres
uddannelse
Musikken bliver nu atter en del af Svendborg Erhvervsskole.
Det første hold er startet op med 22 deltagere fordelt på
HandelsGymnasiet og Teknisk Gymnasium. Det er første gang, at
eleverne har undervisning på tværs siden MusikCollege. - "Det er
med til at skabe en campusstemning, som vi har stræbt efter",
fortæller lektor Cand. Pæd. Mus. Kevin Rowley, der også var med til
at starte MusikCollege op.
Eleverne går på Teknisk Gymnasium 2. og 3. år og HandelsGymnasiets
3. årgang.
De har valgt musik som valgfag som en del af deres
uddannelse.
"Eleverne skal kunne orientere sig i og om musikken. De skal lytte
til musik, snakke om musik, bruge det musiske sprog, arbejde med
musik og udtrykke sig sanseligt, dvs. at de skal kunne synge og
spille", fortæller Kevin Rowley.
"Undervisningen kommer til at bygge på Howard Gardners teorier
om de mange intelligenser, og det vil gavne undervisningen
generelt", siger Kevin. Og han tilføjer: "Forskning har
synliggjort, at musisk aktivitet giver bedre koncentrationsevne,
koordination og samarbejdsevne.
At være musik studerende vil smitte af på deres øvrige
uddannelse", udtaler Kevin Rowley - "for de bliver mere kreative og
sociale".
Kommunikationsansvarlig Liv Heide-Ottosen 15.9 2010
Siden er redigeret af Ulla Haue-Pedersen uhp@svend-es.dk