|
Tre års hårdt arbejde blev fredag rundet af med dimissionen for 60 HTX-elever.
Forud var gået tre år med masse af oplevelser, en masse hårdt arbejde og vigtigst af alt et socialt samvær, som eleverne vil tage med sig fremover.
”Jeg har fået en masse venner, masser af oplevelser, så det blev endelig sjovt at gå i skole. Det vil jeg savne, fortæller Nicolaj Andersen, der gik på Kemi-biologi linjen.
Det sociale samvær er årsagen til, at han fik ene 12 taller (i alt 12, 3 i snit), forklarer han.
Nicolaj Andersen var desuden modtager af den største pris rejselegatet fra Sydbank på 10.000 kr.
Uddannelseschef Ulla Haue-Pedersen begrundede prisen med hans ”dygtighed, flid og fordi han er et overskudsmenneske”.
Årets festtaler på HTX var Institutleder ved Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen. Han beskæftiger sig til hverdag med kultur. Han talte til de unge dimittenter over temaet teknologi, tid og ungdom. Johannes Nørregaard Frandsen talte om, hvordan vi i dag kan kommunikere på et splitsekund på tværs af verdensdele.
”Vi bevæger os i en elegant verden, hvor det handler om at have styr på kommunikationen. Tiden bliver væsentligere end fysiske fællesskaber. Tiden kræver fleksibilitet og mobilitet. Derfor skal man have uddannelse”, sagde han.
”Det er jeres virkelighed at være i videnssamfundet. Der er der mulighed for at være i flow. Det stiller tre krav: Uddannelse, uddannelse og uddannelse. I skal være oplyste nye, og I skal bestille noget”, pointerede Johannes Nørregaard Frandsen.
”Det gælder om at være ung, vi lever i en tid, hvor der kaldes på ungdommen. Ungdomskulturen kommer væltende, så hold fast på, at I er unge”.
Johannes Nørregaard Frandsen citerede en række generationsforbilleder, såsom hans eget idol, Michael Jackson, der så sig selv som en Peter Pan:
”Han kunne ophæve tyngdeloven. Han var et stærkt udtryk for den unge generation: Han var drengen, der ikke ville være voksen”.
”Det gælder om at være ung, vi lever i en tid, hvor der kaldes på ungdommen.
Ungdomskulturen kommer væltende, så hold fast på, at I er unge”, sagde Johannes Nørregaard Frandsen.
Han sammenlignede den unge generation med Rolling Stones som fænomen. De forbliver unge både i 1967 -20 10: ”Fastholdt ungdom er et fantastisk fænomen”, konkluderede Johannes Nørregaard Frandsen. Johannes Nørregaard Frandsen sagde til sidst til sidst ligeud til de unge i salen: ”Fortæl jeres egen historie. Verden forandrer sig. Måske sidder der en H.C. Ørsted, en A.P. Møller her – nu vi er i Svendborg”.
”Måske er nogen virkelig på vej? Man kan se tilbage, men det er svært at se, hvad der sker lige nu. Måske lever vi i et kæmpe spring, en ting er, at teknikken flytter sig. Vi skal være Peter Pan og gøre tanker nye”, sluttede Johannes Nørregaard Frandsen fra podiet i auditoriet på Skovsbovej.
Øvrige priser Udover de mange diplomer, blev der til dimissionen uddelt flidspræmier. Den mest prestigøse pris som Gymnasiet selv uddeler, er HTX-prisen der blev givet til Benjamin Pedersen for bl.a. altid at sætte gang i den bidrage til et godt studiemiljø på HTX. Desuden blev der givet tre flidspræmier for deres hårde arbejde på studiet. Det blev givet til Sofie Stoumann, Morten Lau samt Kolbjørn Nielsen. Tilsidst modtog Maiken Hølmkjær en pris for sin indsats i festudvalget.

| Liv Heide-Ottosen |
01-07-2010 |
|