| På vej mod verdensmesterskab |
På Svendborg Erhvervsskole afholder vi i denne tid lokalmesterskaberne inden for håndværksfagene, og netop i disse dage kan du følge med i, hvordan det går for snedkerne, malerne og murerne.
Vinderne inden for hver disciplin går videre til de regionale mesterskaber, som afholdes her i Svendborg til efteråret. Herfra er målet selvfølgelig, at vi skal med til Danmarksmesterskaberne, og lykkes det at følge op på succesen fra sidste år, får vi en deltager med til verdensmesterskabet!
Kom og følg med i mesterskaberne, mens de foregår her på Centrumpladsen i Svendborg, og deltag i konkurrencen om en ipod.
Du kan også møde lærere og elever og få mere at vide om vores mange uddannelser og dine muligheder.
| Liv Heide-Ottosen |
14-06-2010 |
|