Smed 
Uddannelsen som Smed er som de flest eerhvervsuddannelser en
vekseluddannelse, det vil sige at du veksler melllem skoleophold og
praktik i virksomheden.
Her i 2012 er virksomhederne igen meget intersseret i at få
lærlinge, og hvis du ikke kan finde en læreplads lige med det
samme, kan du starte hovedforløbet som skolepraktikant, med gode
muligheder for at fortsætte i en virksomhhed.
Uddannelsens længde er 4 år, startende med et grundforløb i
fællesindgangen Produktion og Udvikling, hvorefter du fortsætter på
hovedforløbet.
Grundforløbet er på 20 til 60 uger og hovedforløbet
skoleperioder er på, 35 uger fordelt på 4 perioder.
I vores område uddanner vi smede i samarbejde med store og små
virksomheder, der producerer så forskellige ting som dele til
vindmøller, udstyr til marmeladefabrikker, industriovne til bagning
og lakering, skibe, kornrensningsmaskiner, transportudstyr, trapper
og alt muligt andet.
Arbejdet som smed er derfor meget alsidig og varieret, med
hovedvægt på tildannelse af plader og profiler, betjening af
diverse klippe og bukkemaskiner og svejsning.
Smedeuddannelsen er meget alsidig, og er derfor delt op i
følgende specialer:
- Klejnsmed
- Smed (rustfast)
- Smed (aluminium)
- VVS-energiteknik
- Svejser
Desuden er der også mulighed for at tage en kortere uddannelse
(trin): Smed(bearbejdning)
Hver især specialiserer smedene sig på deres respektive områder,
men fælles for uddannelserne er, at du stifter bekendtskab med
samtlige arbejdsprocesser inden for de forskellige områder. Du
kommer til at arbejde med manuelle opgaver, men du skal også
kunne betjene CNC-udstyr, CAD og CAM. Programmering og
kvalitetskontrol er en vigtig del af uddannelsen.
Siden er redigeret af Bo Kammeeyer Christiansen boch@svend-es.dk