INFORMATION TIL
VIRKSOMHEDERNE
Dekoratørskolen, en del af Svendborg Erhvervsskole,
tilbyder butikker og virksomheder en motiveret og højt uddannet
elev under uddannelsen til Visual Merchandiser / Dekoratør eller
Blomsterdekoratør.
De studerendes
kvalifikationer
Dekoratørskolen er kendt for sin målrettethed imod faget
og den faglige uddannelse.
Dekoratørskolen udvikler den studerendes æstetiske syn, kreative
evner, evne for problemløsning og nytænkning, så den studerende
kvalificeres til at løse enhver given opgave.
Dekoratørskolen stiller krav til elevernes engagement, lyst til at
udvikle sine kreative evner og udnytte sine idéer
optimalt.
De studerende, der vælger Dekoratørskolen, kommer fra hele
landet.
Alle, der gennemgår uddannelsen til Dekoratør eller
Blomsterdekoratør på Svendborg Erhvervsskole, har inden optagelse
på skolen gennemgået en egnethedstest, der garanterer de
studerendes ambitioner, kreative evner og motivation.
De studerende på Dekoratørskolen har gennemgået alle de
fag, der omfavnes af branchen, så de studerende har det optimale
kendskab til alle fagets facetter.
Fagene er blandt andre dekoration og dekorationsteori,
varebehandling, idélære/trends og events udvikling,
materialelære/værktøjslære, maleteknikker, farvelære, edb,
belysning og belysningsteknikker, Visual Merchandising, styling,
grafisk design, skilteskrivning i hånden og på skiltemaskine,
perspektivtegning, 3D på Mac, og masser af praktisk arbejde, hvor
eleven tager ansvar for egen læring.
kunst- og stilforståelse, planlægning, efterspørgsel,
budget og økonomi, organisation, logistik, shopteori og shop-/
butiksindretning, standopbygning, konceptforståelse,
reklame/planlægning, rumfornemmelse og modelarbejde, mediekundskab,
produktskud, salg via nettet, design og layout og programmerne
InDesign, Illustrator, PhotoShop og ArchiCAD-3D.
Inden for blomsterdekoration har de studerende kendskab
til alle blomsterdekorationens facetter: Opbygningsprincipper,
buketbinderi, bord- og rumdekorationer, farver, bryllup- og
begravelsesbinderi, kirkepyntning og plantelære.
Underviserne på
Dekoratørskolen
Underviserne på Dekoratørskolen er mange, der hver især er
professionelle inden for hvert deres fagområde. Alle ansatte er
fagligt uddannede Visual Merchandisere / Dekoratører, med flere års
erfaring.
Det er en betingelse, for at kunne undervise som dekorationslærer
på Dekoratørskolen, at man ved siden af undervisningen på
Dekoratørskolen, har arbejde i erhvervslivet, så man hele tiden er
opdateret. Dekoratørskolen benytter sig ofte af gæstelærer hentet
direkte fra erhvervslivet.
Læreplads/Praktikplads
For at blive færdiguddannet Dekoratør eller
Blomsterdekoratør kræves en 2-årig praktikplads.
Dekoratørskolen har igennem mange år leveret elever til bl.a.
Magasin, Salling, Illum, Illums Bolighus, Royal Chopenhagen,
H&M, Ikea, Ilva, Idemøbler, Dansk Supermarked, A-Z, Bilka,
Føtex, IC Compagny, Butler & Richardt , Kaufmann, Johannes Fog
og mange flere, samt til mange freelancedekoratører rundt om i
landet.
Ansæt en dekoratørelev og få statens
engangstilskud tilskud på 70000,- kr